Yoga- og inspirationsrejse til skønne Symi


2 - 9 Juni 2024 eller 22 - 29 Sept 2024


Giv dig selv den selvforkælelse, at tilbringe en uge på den skønne ø Symi i Grækenland.
Vi byder på dejlig yogaundervisning, vandreture, og en sejltur rundt om øen. Det bliver en oplevelse for livet.  Hjerteligt
velkommen, hvadenten det er i juni eller september, 2024.


Meld dig til Facebookgruppen "Yoga- og inspirationsrejse til Symi i 2024", for at få opdaterede nyheder:


Dette indgår:

  • Hatha- eller yinyoga, een til to gange dagligt. Er du nybegynder eller avanceret – Thomas tilpasser yogaen til netop dig – også om du har et knæ eller en skulder som skal passes på.
  • Velkomstdrink og snacks den første aften, med hyggesnak og information om, hvad ugen har at byde på.
  • Cruise med skibet Poseidon. Vi mødes med kaptajn Yianni i havnen kl. 10 for at sejle rundt Symi. Skibet laver mange stop, hvor vi kan svømme i det skønne vand (husk dykkermaske og snorkel, her er mange smukke fisk). På den ubeboede ø Seskli laver vi et længere stop. Her tænder besætningen for grillen og laver en herlig frokost til os. Mad, ligesom vand, vin, kaffe, the og ouzo indgår under hele turen. Vi har prøvet det og det blev en uforglemmelig dag. Med lidt held, ser vi delfiner under sejlturen. Vi er tilbage i Symi havn omkring kl. 16.
  • Udflugt til Maratounda – med bus eller båd. Vi tager sammen til denne dejlige strand, hvor vi kan svømme, snorkle og / eller gå en tur langs kysten. (Her svømmede vi sammen med en havskildpadde sidst vi var her). Vi spiser frokost (indgår ikke) på den hyggelige taverna.
  • ”Dagens inspiration”. 30-45 min. Det kan være guidede meditationer eller øvelser som inspiration til ændringer eller beslutninger i dit liv.
  • En vandretur på ca. 3 timer, i roligt tempo, med den skønneste udsigt over øen.
  • Bogen ”Den blå Engel – og 9 andre møder med det Højere Selv” (på dansk, i pdf-format)
  • Fire meditations-cd´er (på dansk) med i alt 20 meditationer til download til din mobil eller tablet.

Om ovenstående virker lidt for ambitiøst, skal du vide at alle aktiviteter selvfølgelig er frivillige – det er jo din ferie og du holder selvfølgelig bare fri, om du hellere vil noget andet.

Andre oplevelser, indgår ikke i prisen – enten sammen med os eller på egen hånd


  • En af vores favorit-restauranter hedder Manos. Sidst viste vores tjener stolt et billede fra Mary og Frederiks besøg der. Det kan være at vi får fint selskab ved vores besøg…?
  • Secret Garden. En restaurant og bar, som har levende musik flere gange i ugen. Rejsesiden "The Travel" har valgt Secret Garden til verdens smukkeste restaurant (lidt overdrevet synes vi, men den er nu meget hyggelig!).
  • Udebiograf. Har du set filmen Cinema Paradiso? Med lidt held er det filmvisning en eller flere aftener, hvor vi kan se film med løbende smådrenge og katte omkring benene, og klirr, snak og dufte fra restauranterne i nærheden.
  • Bus- eller bådudflugt til klostret i Panormitis (og klosterbutikken ikke mindst. Klostret er dedikeret til ærkeenglen Michael, som er protektor for øen Symi.
  • Udflugter til strandene på Symi. Der går taxibåd mange gange / dag og strandene har små restauranter hvor vi også kan spise frokost.
  • Shopping. Det findes mange skønne butikker i Symi by (og rejser du i september, er det udsalg da turistsæsonen slutter i oktober.)
  • Ikke mindst; at sidde på en af de mange cafeer / barer / restauranter og se på havnelivet, eller danse i gaderne.

Du sørger selv for:

  • Flyrejse til og fra Rhodos.
  • Transport til/fra lufthavn og havnen på Rhodos. Aftal selv med de andre deltagere om  en samlet løsning.
  • Færge fra Rhodos til Symi (tager ca. 1 tim og 10 min) 
  • Hotel eller anden beboelse.
  • Frokost og aftensmad alle dage, foruden på sejlturen med Poseidon.
  • Yogamåtte (der findes rejseyogamåtter, som ikke vejer så meget).
  • Rejseforsikring.


Pris og tilmelding

  • Tilmelding i bookingsystemet. Vælg een af knapperne herunder, og skynd dig at melde dig til..
  • Prisen er DKK 2.750,- pr. person. For at imødekomme regler og retningslinjer fra rejsegarantifonden, vil du først modtage en faktura, når vi er til stede på Symi, og eventet er startet. Her er således ikke krav om hverken depositum eller forudbetaling. 
  • Er du interesseret i at deltage, men endnu ikke helt afklaret, så meld dig til facebookgruppen "Yoga- og inspirationsrejse til Symi i 2024" og følg med, når der er nyheder.


Vi glæder os til at se dig, og være sammen med dig skønne Symi, 


Knus, fra Kerstin og Thomas

Vi, som står for arrangementet på Symi

Kerstin, Højere Selvvejleder


Min Højere Selvuddannelse, 1997-1999, er indenfor den Transpersonlige psykologi. Jeg har udgivet 6 meditations-cd´er, har skrevet en bog om HS-arbejde og producerer også Virtual Reality-oplevelser for indre ro. Jeg blev forelsket i Symi i 2012 og bliver ved med at komme tilbage. Øen er en helt speciel plads for at lade batterierne, via bl.a. skønne naturoplevelser og at nyde livet, her og nu, sammen med andre.

Thomas, yogalærer og massør


Jeg er uddannet i Hatha- og Yin yoga, og har arbejdet med det siden 2020. Mine yogauddannelser er sammenlagt mellem 5- og 600 timer. Jeg er også uddannet fysiurgisk massør, sportsmassør og musculupat, og har arbejdet med det siden 2021.

Jeg glæder mig rigtig meget til at være din yogalærer, og at nyde ugen med alle kursusdeltagere på fantastiske Symi.